Vi fraskriver os de almindelige 14 dages fortrydelsesret. Det gør vi fordi den virtuelle service du her modtager bliver taget i brug i samme øjeblik som den modtages. Som udgangspunkt tilbydes du ikke refundering. Vi forbeholder os retten til at ændre i vores handelsbetingelser og priser. Dette gælder ikke på betalte varer. Det er kundens ansvar at være opdateret på gældende handelsbetingelser.
Køb foretaget på DKServers er, som udgangspunkt en abonnementsydelse. Alle betalingsoverførsler via DKServers webside, håndteres af bl.a. PayPal, Stripe mv. I forhold til oplysninger afgivet i forbindelse med betaling, f.eks oplysninger om betalingskort mv. vil DKServers ikke opbevare sådanne oplysninger.
DKServers sælger alene produkter på abonnement. Betaling herfor forgår månedligt forud. Abonnement kan opsiges løbende til udgangen af en måned eller med øjeblikkelig virkning. Som kunde kan man opsige fra ”kundeområde” på DKServers hjemmeside. Du skal selv opsige abonnement hvis du ønsker at ophøre som kunde. Forefaldne abonnementsbetalinger der ikke er modtaget inden 7 dage efter forfald slettes uden yderligere. Som kunde er man selv ansvarlig for at afbryde abonnementsbetaling i forbindelse med en opsigelse. Såfremt der ønskes refundering af tilgodehavende, vil dette beløb stå som kredit på DKServers kundeområde. Efter opsigelse, vil alle data blive slettet med øjeblikkelig virkning og det er kundens ansvar at tage backup af nødvendige data.
Som kunde kan du altid opsige dit abonnement hos DKServers. Dette skal ske senest 2 dage før næste abonnementsbetaling. Herefter vil abonnement ophøre til udgangen af den aktuelle betalingsperiode. Kunder modtager faktura efter betaling. Hvis DKServers ikke har modtaget betaling fra kunde på forfaldsdagen, vil abonnement blive slettet 7 dage efter og abonnement er suspenderet. Herefter vil kunden ikke længere have adgang til data som vil blive slettet. For at kunne beholde sit abonnement, er det altid kundens ansvar at sikre rettidig betaling heraf. DKServers har aldrig ansvar for slettede data som følge af manglende abonnementsbetaling. DKServers har ret til at afvise kunder uden nærmere begrundelse.
DKServers yder alene support på produkter som vi har stillet til rådighed.
DKServers er ikke ansvarlig for evt DDoS-angreb eller tab af data. Vi er sikret mod DDoS-angreb, men i visse tilfælde vil dette ikke kunne sikre 100% mod forskellige angreb. Kunder der fremsætter trusler om hacking opsiges straks uden refusion af betalt abonnement. Denne opsigelse omfatter brud på dansk lov, fremsættelse af trusler i alle former samt lovstridig aktivitet. DKServers er ikke ansvarlig for kunders brud på danske love.
Det er forbudt at sælge et abonnement købt hos DKServers. DKServers forbeholder sig ret til straks at opsige kunden uden refusion i disse tilfælde.
DKServers er aldrig ansvarlig for kundens tab af data eller anden tab, som følge af brug af svage passwords, uopdateret software eller pga. manglende sikkerhedssystemer eller manglende opdatering heraf. Det er altid alene kundens ansvar at holde alle produkter, ydelser, tjenester, services mv. købt hos DKServers opdaterede. DKServers anbefaler altid kunden sikre sig gennem stærkte passwords, firewall mv.
DKServers deler aldrig nogen form for persondata til 3. part. Skulle kunden i ht. persondataloven §31 ønske at vide hvilke personoplysninger der behandles, til hvilket formål samt hvilke personoplysninger der opbevares eller hvorfra disse kommer, kan dette ske ved henvendelse til DKServers på mail.
Kunder der handler på DKServers hjemmeside accepterer ovenstående handelsbetingelser. Accepteres disse ikke, bør kunden ikke foretage køb på hjemmesiden. Har kunden ved en fejl alligevel købt abonnement på hjemmeside, skal kunden staks opsige sit abonnement hos DKServers DKServers har til enhver tid ret til at foretage ændringer i ovenstående handelsbetingelser. Dette må foretages uden varsel. Kunder hos DKServers er således selv ansvarlige for at holde sig opdaterede på gældende handelsbetingelser.
Copyright © 2024 DKServers. Alle rettigheder forbeholdt.